Livet som plus size

Skal jeg være XL model?

Jeg blev spottet da jeg var 15 år. Det har altid været min drøm at være model, og jeg har lige siden jeg var ganske lille, set Americans next topmodel med min mor og mine to små søstre. Det var derfor lidt af en surrealistisk følelse, da jeg blev stoppet op af en modelspotter i fitness centerets omklædningsrum. Jeg havde godt lagt mærke til at hun havde kigget lidt på mig – hvilket var en smule sært, eftersom vi stod i et omklædningsrum. Da min veninde og jeg var på vej ud, stoppede hun mig op og gav mig sit visitkort. Hun fortalte at hun så potentiale i mig og gerne så, at jeg ringede til bureauet. Jeg var fuldstændig oppe at køre og skyndte mig at ringe. Jeg vidste godt at jeg, på trods af at jeg trænede meget, var større end de almindelige catwalk modeller, men tanken om at der fandtes plus size modeller, havde ærligtalt slet ikke strejfet mig. Jeg blev derfor en smule overrasket, da bookeren sagde at jeg skulle være en såkaldt XL model (hvilket seriøst også lyder meget værre end curve eller plus size). Jeg vidste ganske enkelt ikke, at det var noget man opererede med.

Modelbureauet havde sine egne størrelser, der var ca. 2 størrelser over ens normale tøjstørrelse. Jeg blev derfor  målt til at være en str. 44-46. Og ikke nok med det, fik jeg at vide at min hud var uren, mit hår var tørt skulle klippes og jeg havde plukket mine øjenbryn helt forkert. Ikke skide godt for selvtilliden, når man i forvejen er en usikker teenager. Havde jeg fået det at vide i dag, havde det været noget helt andet.

Jeg gik derfor fra modelbureauet med en øv-følelse.  Jeg havde ikke lyst til at fortælle folk om at jeg var blevet model og jeg havde i hvertfald ikke lyst til at vise dem min portofolio, hvor der sort på hvidt stod, at jeg var en størrelse 46. Jeg følte mig tyk og forkert.

Havde det været i dag, havde jeg nok ikke skænket det en tanke. Det havde ikke gået ud over min selvtillid, at bureauet havde brugt mærkelige størrelser, der ikke stemte overens med virkeligheden – selvom det ærligtalt er misvisende! Så er det da klart at “almindelige” kvinder ikke kan leve op til skønhedsidealerne, hvis en størrelse 36 model i virkeligheden er en størrelse 32.
At være model er noget jeg er stolt over og glad for, da det er super sjovt og et dejligt studiejob. Der er sket mange ting siden jeg var en usikker 15 årig. Blandt de vigtigste ting er, at jeg har fundet ro i min krop. Selvfølgelig bliver jeg træt af det, når jeg i perioder synes jeg har taget for meget på. Men jeg har fundet ro i, at jeg simpelthen ikke har kropsbygningen til at kunne blive en størrelse 38.