Hverdagsting og tanker

Velkommen til

Velkommen til – og tak fordi du besøger min nye blog. Jeg har længe overvejet at starte sådan en blog, men har simpelthen været i tvivl om jeg skulle gøre det eller ej. For hvordan laver man egentlig en god blog? Skal den have et bestemt tema? Skal den kun være rettet mod venner og familie, eller skal den være bredere? Hvad filan skal den hedde? Ja, der gik mange tanker igennem hovedet på mig 😉
Men nu er jeg altså igang.

Min blog vil primært handle om hvordan det er at være ung plus size pige, og jeg vil på bedste vis forsøge at dele mine tanker, erfaringer og råd. De sidste 5 år – altså siden jeg var 15 år – har jeg arbejdet som plus size model. I starten var jeg flov over at sige det til folk – for tænk nu hvis de så pludselig syntes jeg var tyk! Og plus size tøj nægtede jeg at købe, også selvom det tydeligt sad meget pænere på mig. Nu har jeg intet problem med at fortælle folk om mit modelarbejde og jeg køber glædeligt ind af diverse plus size tøj. Jeg har forliget mig med, at jeg aldrig bliver en størrelse 34. Sådan er min krop simpelthen ikke bygget. Og det er okay. Det er derfor jeg har valgt at starte min blog – så jeg forhåbentligt kan hjælpe andre kvinder, i samme båd.